Vores steder

 
klint s_h.jpg

Klint

Klint er hjertebarnet og her det hele startede for seks år siden. Caféen, som ligger inde i Designmuseum Danmark, er anerkendt både i ind- og udland for såvel stil og stemning samt serveringer.

Klint er elegant og uformel på én gang og fungerer til alle lejligheder. Køkkenet er nordisk inspireret med et twist og tager sit udspring i det klassiske danske frokostkøkken. Alle retter serveres enkelt men raffineret i inspirerende omgivelser.

Læs mere om Klints åbningstider, menu mm. her.

 
museumshaven.jpg

Gårdhaven

Gårdhaven på Klint er en skjult perle, og vi er ikke bange for at kalde den Københavns bedste udeservering. Det er en lille oase, hvor man kan nyde sin frokost eller friskristede kaffe i ro og mag omgivet af bøgetræer og fuglekvidder. Café og gårdhave kan også bookes til arrangementer. Læs mere om det her.

 
hestkøbgård.jpg

Hestkøbgaard

En halv time nord for København ligger vores anden oase, Restaurant Hestkøbgaard, der har hjemme i en gammel bondegård fra 1300-tallet, som nu lægger hus til Furesø Golfklub. Man behøver dog ikke være medlem af golfklubben for at besøge vores dejlige restaurant.

 
hest terrasse.jpg

Romantisk landidyl

Hestkøbgaard er ren Morten Korch, hvilket afspejler sig i både indretning og anretning, der på én gang er både elegant og rustik. Frokostkortet byder på smørrebrød og andre lækre frokostanretninger, og når vejret er til det, tænder vi op i grillen på vores dejlige terrasse om aftenen.

 
café oppefra ind.jpg

M/S Café

I tæt samarbejde med Museet for Søfart i Helsingør, driver vi vores nyeste medlem af Mundwerk-familien, M/S Café, der utvivlsomt har Danmarks bedste underjordiske udsigt. Læs mere om caféen, herunder menu og åbningstider, her.

På M/S Café tilbyder vi blandt andet lækker bæredygtig fiskekonserves fra Grøndals. Vælg din foretrukne fisk og bland den i salaten - simpelt og velsmagende. Grøndals konserves er tilberedt og forarbejdet helt uden brug af maskineri, og alle fisk er naturskånsomt fisket uden bifangst og skader på havmiljøet.

 
yellow sardin.png
café ude.jpg

Tørdokken

Rå betonvægge omkranser den gamle tørdok, der om sommeren forvandles til underjordisk terrasse og byrum, og danner rammen om en helt unik urban oase.

tørdok.jpg

Arkitekturen

Museet for Søfart er designet af den verdensberømte tegnestue BIG med danske Bjarke Ingels i front, og er på mange måder et ganske særligt stykke arkitektur. Priser og hæder er fortjent væltet ned over museet siden dets opførelse i 2014, og det figurerer på alverdens lister over arkitektoniske seværdigheder, man ikke må snyde sig selv for. Og midt i det hele ligger altså M/S Café, som vi er stolte over at være en del af.

 
 
DSC09472.jpg

Kært barn har mange navne

“Fabrikken”, “Containeren”, “Centralen” eller bare “Nordhavnen”. Endnu ikke officielt navngivet, men alligevel på mange måder Mundwerks centralnervesystem. Det er her, i en rå container, at vi producerer, udvikler, tester og leger til daglig.

 
IMG_2189.jpg

En del af Københavns nye bæredygtige bydel

“En bæredygtig bydel med fokus på miljømæssig ansvarlighed, værdiskabelse og social diversitet”

Sådan lyder visionen for den “nye” gamle bydel i den københavnske Nordhavn, og det skal vi selvfølgelig være en del af. Det er værdier, som vi kan identificere os med, så det giver utrolig god mening for os at bidrage til opblomstringen af området. Det gamle industrihavneområde er råt på den helt rigtige måde, og vi ser et kæmpe potentiale både for bydelen generelt samt vores eget engagement herude.

 
Teater.jpg

Café Grønnegården

Tak for i år! En vellykket sæson er overstået, og vi glæder os til at byde jer velkommen i vores dejlige teaterhave igen til næste år.